Social isolation og overskud

Læs om social isolation og overskud

Har du også svært ved at være social?

Og er du typen der plejer at være meget social i din fritid?
Kan det have noget med stress at gøre??

Når vi er presset på arbejdet eller i privatlivet igennem længere tid kan det gå hen og udvikle sig til en stresstilstand. Det er som regel ikke noget vi lige opdager men noget der er kommet snigende igennem flere måneder eller år. Når vi så ender i en stresstilstand bliver vores overskud til andre meget lille, og vi kan have svært ved at forholde os til og rumme andre. Vi har rigeligt i at holde på os selv.

Jeg begyndte at isolere mig

Jeg husker lige inden jeg selv væltede med stress, var jeg begyndt at isolere mig mere og mere. Jeg kunne ikke overskue og orkede ikke at tale med nogen, når jeg endelig havde fri. Der var lige de få personer, som var tæt på mig som jeg talte ofte med for dem skulle jeg ikke forklare en masse for, de var jo opdateret. Jeg orkede ikke at høre om andres problemer eller få flere ting, jeg skulle tage stilling til. Jeg havde det efterhånden sådan, at jeg ikke involverede mine nærmeste i de ting, der var i hovedet på mig, for jeg orkede ikke at diskutere noget med dem. Jeg fik også mindre og mindre sagt og glemte flere og flere ting. Når der skulle arrangeres en barnepige eller andet, blev det gjort i sidste sekund. Jeg havde det bedst, når jeg var alene.

Kontakt mig og lad os tage en uforpligtende snak

Jeg sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig. Jeg tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om hvordan jeg kan hjælpe dig.

Kontakt mig i dag