Gik rundt i en osteklokke
Da jeg sad som leder i "mit" lille skønne bofællesskab, havde jeg verdens bedste job – i hvert fald i mine øjne. Jeg elskede mandag morgen og syntes ikke, at en femdages arbejdsuge var nok. Jeg havde altid mange jern i ilden og var engageret i både opgaver i og uden for bofællesskabet. Jeg gik op i mit arbejde med liv og sjæl.
Jeg havde en klar forestilling om, hvad det ville sige at være en god leder – og jeg ville være det hurtigst muligt! Derfor tog jeg også en lederuddannelse ved siden af arbejdet. Målet var at blive den bedste.
Min dør stod altid åben
Vores bofællesskab var en af de mere komplekse, når det gjaldt psykiske udfordringer, og vi var der for at hjælpe beboerne videre i livet.
Jeg ville gerne være en nærværende leder, så min dør stod ALTID åben – både for beboere og personale. Alle skulle have det godt, for det var min opfattelse af at være en dygtig leder. Jeg skulle være tilgængelig hele tiden!
Når en beboer følte sig overset, var jeg der straks med en løsning: "Det fixer jeg lige!" Det blev mit motto. For det var jo det, vi skulle – eller var det?
Arbejdet fyldte for meget
Med tiden begyndte arbejdet at fylde mere og mere. 45 timer om ugen forsvandt hurtigt, og samtidig havde jeg også min lederuddannelse at passe. Derhjemme ventede en travl hverdag med fire børn, hvoraf min yngste var blot to år.
Men jeg trak mig. Jeg ville hellere være på arbejde end hjemme. Der var altid noget, der lige skulle ordnes. Jeg fixede og fixede – og hver gang fik jeg en kortvarig tilfredsstillelse af at have udrettet noget. Jeg var blevet arbejdsafhængig.
Til sidst væltede jeg.
Kom i kontakt
Kan du genkende dig selv i min historie? Lad os tage en snak om din situation – jeg står klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte mig via opkald 29 82 52 23 eller email livsglaedenu@gmail.com. Jeg ser frem til at høre fra dig.